Informationer og vigtig viden omkring kvarteret i Rudehaven
Rudehaven er en Grundejerforening som består af 183 privatejede rækkehuse i et af de smukkeste områder i Danmark. Husene er opført i årene 1956-1958 og har en egenart og et udtryk, som vi i foreningen og kommunen gerne vil bevare. De fleste huse har f.eks. hvidpudsede facader og sprossede vinduer med blå rammer. Sådan er husene designet, og sådan skal de bevares.
Bestyrelsen opfordrer til at alle overholder retningslinjerne for materialer og udseende både for dine naboers skyld men også for din egen skyld.
Foreningen er siden 1984 omfattet af en lokalplan. Lokalplanen er utidssvarende på enkelte områder, men indtil en ny plan er udarbejdet, er det vigtigt at vi alle overholder planen. En del tilbygninger på husene lever ikke umiddelbart op til lokalplanen. Det drejer sig typisk om tilbygninger i 70'er-stil med vinduer fra gulv til loft, men de er lovligt opført fordi de er opført før lokalplanens ikrafttræden.
Har du planer om ombygning eller renovering, opsætning af hegn eller skur eller noget andet, bør du altid tjekke lokalplanen.
Holte Kirke er trods sin unge alder opført i middelalderlige stilformer. Kirken tilhører Ny Holte Sogn, som blev udskilt fra Søllerød Sogn i 1959. Kirken blev bygget i to etaper. Første del bestående af kor og korsarme stod færdig i 1940. Anden del bestående af langskib og tårn stod færdig i 1944. Kapellet, der er placeretpå tårnets nordside er opført i 1964.
Der er mulighed for at leje sognegårdens Store Sal og køkken til receptioner i forbindelse med dåb, bryllupper, bisættelser og begravelser. Man skal have bopæl i sognet for at kunne låne sognegården. Sognegårdens Store Sal har kapacitet til opdækning til 64 siddende gæster.
Postadresse: Solbakken 65, 2840 Holte
Varmecentral: Skovlodden 31, 2840 Holte
Booking af trailer, stiger og mosfjerner: booking.rudehaven.dk
© 2024 Grundejerforeningen Rudehaven. All rights reserved.
CVR: 19234312